Signet/seglstampe 55110

Signet/seglstampe med DIME-nummer 55110 blev fundet ved afsøgning d. 27. august 2017 i Stevns Kommune. Genstandens tilstand er hel og intakt og den dateres til senmiddelalder (ca. 1400 - 1535). Den består af kobberlegering (f.eks. bronze), og vejer 11 gram med en maksimal længde på 23 mm.

Meget velbevaret seglstampe - signet med hul til hals ophæng
Fundsted ikke oprindelig. Stammer fra opfyld udgravet et sted i Strøby, og senere kørt til fundstedet

Typebeskrivelse

Det er svært at sige præcist, hvornår de første seglstamper bliver taget i brug i Danmark, men meget tyder på, at det sker i den helt tidlige middelalder. Knud den hellige benytter sig muligvis af en seglstampe i et gavebrev til domkirken i Lund år 1085. Det er først i anden halvdel af 1100-tallet, at brugen af selgstamper spreder sig til de gejstlige, og adlen begynder først at benytte seglstamper hen mod 1200-tallet.
Seglstampen er middelalderens svar på NemID og det er derfor en dybt personlig genstand. De middelalderlige seglstamper er typisk små cirkulære bronzesegl med våben og omskrift. De findes dog også ofte, som spidsovale eller skjoldformet segl. Våbnet er ejerens/slægtens våben, og i omskriften står som regel denne persons navn på latin. Det skal dog påpeges, at der ikke er våben på alle seglstamper, da der også ofte fremtræder andre billedlige fremstillinger.
Omskriften følger typisk randen af seglet uanset form. På bagsiden er der typisk et greb (ofte med øsken). Øskenen har gjort det muligt at bære seglstampe i enten en snor eller kæde.

Baggrund

Seglstamper er blevet brugt til at underskrive vigtige dokumenter, som f.eks. skøder, breve og erklæringer. Selve seglstampen blev presset ned i en masse af opvarmet voks. Idet voksen stivende ville man kunne se aftrykket fra seglstampen. Seglet (aftrykket) kunne fæstes til vigtige dokumenter i en strimmel hængende under selve dokumentet. Ordet ”segl” dækker i mange kontekster både aftrykket og selve seglstampen.
Det var meget alvorligt, hvis man mistede sin seglstampe. Andre ville fx kunne udstede breve og underskrive dokumenter i ens navn med den. Mistede man sin seglstampe måtte man derfor til tingstedet og fortælle, at man havde tabt sin stampe. Tinget skulle herefter melde ud, at alle breve og dokumenter beseglet med det gamle segl var ugyldigt.
Det siges også, at selgstampen blev ødelagt efter ejerens død, eller gravlagt med ejermanden for at undgå fremtidig misbrug. Før detektorens fremmarch var dette den generelle antagelse, da de fleste seglstampefund kom fra kirkegårde. De mange detektorfund af seglstamper har dog sat tvivl ved denne påstand, da næsten alle detektorfundne seglstamper både er intakte og fundet udenfor kirkegården. Derudover bliver der fundet forholdsvis mange af dem. Dette tyder generelt på, at man har været noget mere sløset med sin seglstampe, end man ellers hidtil havde troet.
Man kender også eksempler på, at de sommetider er gået i arv, hvor arvingerne har benyttet faderens seglstampe efter hans død. Derudover måtte der også have været en interesse i at gemme den afdødes seglstampe for at kunne verificere segl på tidligere dokumenter.

Symbolsk betydning

Typer og variationer

Seglstamper optræder i mange forskellige udformninger. Primært er der tale om cirkulære, spidsovale og skjoldformet seglstamper. I enkelte og meget få tilfælde findes der også pæreformede, hjerteformede, firpasformede og sekspasformede segl. De forskellige seglstampetyper kan ofte knyttes til en bestemt gruppe i samfundet, men der er langt fra altid en sammenhæng mellem seglstampetype og ejermandens gruppe. Nedenstående er derfor kun vejledende, da der er mange undtagelser.

• Cirkulære: Fra den sidste halvdel af 1200-tallet og igennem resten af middelalderen bruger adlen i Danmark primært cirkulære segl. Fyrstelige personer benyttede sig også ofte af de cirkulære segl. I 1400-tallet bliver den cirkulære form også populær blandt gejstlige biskopper.

• Spidsovale: I 1200-tallet og 1300-tallet benytter gejstlige personer (primært biskopper) sig af det spidsovale segl. Disse segl kaldes derfor også tit for bispesegl.

• Skjoldformet: De adeliges segl er i begyndelsen af 1200-tallet primært skjoldformet. Den skjoldformet type bliver mindre populær herefter, men er i brug indtil slutningen af 1300-tallet.

Særlige kendetegn og forvekslingsmuligheder

Det første man ligger mærke til på en middelalderlig seglstampe er typisk den billedlige fremstilling i midten. Denne fremstilling kan være mange ting. Nedstående er eksempler på de mest almindelige fremstillinger.

• Våben: På mange adelige seglstamper ses adelsslægtens våben. Ofte er det kun våbenskjoldet, hvilket er hoveddelen i det samlede våben – Men andre gange ses det fulde våben med skold og hjelm. Sjældent optræder kun hjelmen på seglstamper. Selve skjoldet kan være udfyldt med mange ting, heriblandt fx bjælker, tern eller hjerter. De første adelsslægter i Danmark begynder at bruge våben i begyndelsen af 1200-tallet.

• Religiøse fremstillinger: Guddommelige personer og helgener optræder tit på seglstamper. Denne billedlige fremstilling ses ofte på de tidligere omtalte spidsovale bispesegl. Andre religiøse fremstillinger, som fx gudslam og kors kan også forekomme. Himmeltegn, som fx solen og månen (Symboliserer Kristi evighed og guddommelighed) ses også på nogle seglstamper. Disse seglstamper har oftest tilhørt de gejstlige.

• Planter og dyr: Nogle gange kan der også være dyr eller planter på seglstamper. Dyrene har tit en religiøs betydning, men dette er langtfra altid tilfældet. Tit ses der også dyr, på skjoldet af de adeliges våben.

Omskriften følger næsten altid randen af seglet uanset form og som hovedregel starter omskriften over seglets centrum. I middelalderen ses det ofte, at der som indledning i omskriften er et kors, hvorefter der står S’ (sigillum), hvilket betyder segl. Herefter kommer ejermandens navn (navnet er typisk også på latin) og derefter tit en embedsbetegnelse.

Læs mere

Grandjean, P. B. (1944). Dansk Sigillografi. København: J. H. Schultz Forlag.
Thiset, A. (1905). Danske Adelige Sigiller. København: Bianco Lunos Bogtrykkeri.