Dølleøkse/Celt 217033
Dølleøkse/Celt med DIME-nummer 217033 blev fundet ved afsøgning d. 13. maj 2023 i Kerteminde Kommune.
Ifølge finders oplysninger, er der tale om en dølleøkse/celt dateret til bronzealder (ca. 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.), fremstillet af kobberlegering (f.eks. bronze).
Finder har ikke oplyst genstandens mål og vægt.
Generel typebeskrivelse
Celtøksen er en økse af metal, der ender i en såkaldt dølle (der hvor skæftet påsættes). Det er en af de genstande fra bronzealderen, som der findes flest af i moderne tid. Overordnet set findes der to typer af celte, hvorved der så findes flere forskellige variationer af disse typer. De forekommer gennem hele bronzealderen, men ses oftest i den yngre bronzelader, hvor de fremstår korte. De forekommer i et stort antal på grund af den intensive benyttelse af metaldetektorer i nyere tid.
Baggrund
Celten har været benyttet både som henholdsvis en arbejdsøkse og rituel økse. Det er især celten fra ældre bronzealder der decideret har haft en praktisk betydning. Der er noget der tyder på at celten fra yngre bronzealder har mestendels haft en rituel betydning, som har gjort at de har været benyttet i ofringer/deponeringer fremfor praktisk øksearbejde.
Symbolsk betydning
Celtøkser findes sommetider i mandsgrave, hvilket viser at den højst sandsynligt har fungeret som et statussymbol/mandssymbol. Dette var især kendetegnet for celten i ældre bronzealder. Dog er det noget andet for celten i yngre bronzealder, her blev den nemlig benyttet i rituelle ofringer, hvilket gør at fundkategorien er eksploderet i antal i nyere tid grundet den intensive stigning indenfor metaldetektorhobbyen.
Typer og variationer

Dølleøkserne inddeles overordnet i en ældre og yngre type.
Den ældre bronzealder celt: Denne type er en forholdsvis lang økse, som har nogle lighedtræk med dens forgænger, pålstaven. Den fremstår både med og uden ornamentik og ofte med et øsken på smalsiden.
Den yngre bronzealder celt: Denne type celt fremkommer i den yngre bronzealder og har sin storhedstid fra Per IV. Den har ligesom den ældre celt-type en dølle, men er dog blevet væsentligt kortere. Disse fremstår ofte med en simpel ornamentik og i nogle tilfælde med ornamentik (f.eks. ved Lusehøj). Ligesom de tidligere celttyper fremstår disse også ofte med en øsken på smalsiden. Yngre bronzealders celte er bl.a. blevet typeinddelt af Evert Baudou i fem hovedgrupper med diverse tilhørende undergrupper:
A: Dølleøkse med tværgående lapper
B: Dølleøkse med forlænget hals
C: Enkelt dølleøkse med glat dølle
D: Dølleøkse med buet randlister
E: Dølleøkse med opsvulmet overdel
Særlige kendetegn og forvekslingsmuligheder
Det mest karakteristiske kendetegn på en celt fra ældre bronzealder, er dens lange form med et dølleskaft (hul i nakkeenden). Hvorimod kendetegnet på celten fra yngre bronzealder er dens korte form med et dølleskaft (hul i nakkeenden)
Læs mere
Baudou, E. 1960. Die regionale und chronologische Einteilung der jüngeren Bronzezeit im Nordischen Kreis. Stockholm: Acta Universitatis Stockholmiensis.
Rud, M., 1973. Jeg ser på oldsager. 3. Udgave red. København: Politikens forlag.
Rønne, P. & Bredsdorff, T., 2008. Cire perdue støbning i bronzealderen. Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie.
Vandkilde, H., 1996. From Stone to Bronze. s.l.:Ã
rhus Universitetsforlag.