Dirhem 209946
Dirhem med DIME-nummer 209946 blev fundet ved afsøgning d. 09. april 2023 i Thisted Kommune.
Ifølge finders oplysninger, er der tale om en dirhem dateret til vikingetid (ca. 750 - 1066), fremstillet af sølv.
Finder har ikke oplyst genstandens mål og vægt.
Finder beskriver endvidere: ca. kvart dirhem.
Fundet er måske danefæ.
Generel typebeskrivelse
Dirhemer er sølvmønter med arabisk/kufisk indskrift, og den mest udbredte mønttype i Skandinavien under vikingetiden. Indskriften er typisk opdelt i en cirkulær omskrift og et midterfelt med horisontal indskrift. Forsidens indre inskription angiver udmøntningstedet og prægningsår (efter den arabiske kalder hijra) og i midterfeltet ses del af Shahādah (den islamiske trosbekendelse) med fortsættelsen på bagsidens midterfelt. Både forsiden og bagsidens yderste inskription består af sura. Fra de sene abbasidiske dirhemer er kaliffens navn præget på bagsidens midtfelt, På samanidiske dirhemer er både emiren og den abbasidiske kalifs navn slået på. Dirhemer findes ofte i fragmenteret tilstand, delt i halve, kvarte eller endnu mindre stykker. Dette skyldes deres brug som betalingssølv/klipsølv. Hele eksemplarer kan være sekundært gennemboret eller have sekundært anbragte øskner til ophængning som vedhæng. Ofte kan der ses indridsninger eller mærker i møntoverfladen eller siden, hvilket skyldes lødighedsprøvning (afprøvning af sølvets renhed).
Baggrund
Sølv og især dirhemer var vikingetidens vigtigste betalingsmiddel. I vikingetidens sølvøkonomien var sølvvægt den afgørende enhed. Mange dirhemer blev derfor klippet i halve eller mindre stykker. Dirhemer kommer til Skandinavien i store mængder fra omkring 900 e.kr., først og fremmest via forbindelser med det russiske område, hvor de i stor stil blev brugt af handelsmænd. Omkring 1000 e.kr. standsede tilstrømmen af dirhem til Norden. I stedet fandt engelske og tyske mønter nu vej til Danmark.
Symbolsk betydning
De mange fund af dirhem med gennemboringer eller øskner viser at man var glade for at bruge mønter som vedhæng og/eller amuletter. Som del af en smykke- eller perlekæde understregede mønten familiens høje status og rigdom.
Typer og variationer

Dirhemer opdeles typisk i enten umayyadiske, abbasidiske eller samanidiske dirhem, efter tre store dynastier i det islamske kalifat under yngre jernalder og vikingetid. Størstedelen af de danske dirhemer tilhører sidstnævnte gruppe. Ellers inddeles dirhem efter møntherre (kalif/emir) og udmøntningssted.
Særlige kendetegn og forvekslingsmuligheder
Vigtigste kendetegn er den arabiske/kufiske skrift. Vægten af hele dirhem i vikingetiden varierer mellem 2,3 og 3 gram. I diameter varierer hele mønter mellem 2.5 og 3,0 cm, svarende ca. til en nutidig 2 kroner mønt. Dirhemer er en karakteristisk fundgruppe og kan normalt ikke forveksles med andre mønter, medmindre prægningen er slidt.
Læs mere
Silver Economies, Monetisation and Society in Scandinavia AD 800–1100. Edited by James Graham-Campbell , Søren Sindbæk and Gareth Williams . Aarhus: Aarhus University Press 2011.